Din svømmerejse i NORD – Fra de første plask til voksenbaner
I Svømmeklubben NORD har vi et bredt udvalg af hold, der følger dig eller dit barn gennem hele svømmerejsen – fra de første plask til dygtig svømmer.
Her er et overblik over mulighederne:
2-6 år: De første skridt i vandet
For de mindste er rejsen ofte:
- MiniPlaske-hold: Forældre og barn i vandet sammen, hvor tryghed og leg er i fokus.
- Plask og Leg-hold: For børn, der er klar til at svømme uden forældre i vandet.
Nogle børn er allerede motorisk klar til at starte på Begynderhold i lav ende, hvor fokus er på svømmeteknik kombineret med leg.
Fra lavt til dybt vand
Når børnene er blevet mere trygge, rykker de gradvist videre:
- Begynder Midt: Her svømmes i midterdelen af bassinet.
- Let Øvet: De første svømmetag i det dybe vand.
På disse hold svømmer vi på tværs af bassinet, så børnene stille og roligt udfordres.
7-16 år: Grænsen mellem børne- og ungdomshold
Overgangen til Øvet-hold markerer et stort skridt – her svømmes for første gang på langs af bassinet. Nogle børn vil allerede nu få tilbud om at rykke til Aspirantholdet, der er første skridt ind i Konkurrenceafdelingen. Her åbnes en verden af flere træningstimer og stævner.
For dem, der måske er startet senere til svømning eller ønsker mindre konkurrencefokus, er der:
- TEENS+: Et fleksibelt hold for unge med forskellige svømmeniveauer og ambitioner.
12-16 år: Sjov og aktiviteter i vandet
Ikke alle har en direkte interesse i svømning som sport, og til dem tilbyder vi nu:
- Ungdomsholdet: Her er fokus på sjove aktiviteter i vandet, hvor svømning naturligt indgår.
16+ år: Voksenhold med mange muligheder
Når man fylder 16, betegnes man som voksen i svømmeregi. Her tilbyder vi:
- Begynderhold og vandskrækhold: For dem, der ønsker tryghed og grundlæggende svømmeteknikker.
- Teknikhold: For dig, der vil finpudse de fire svømmestilarter.
- AquaFitness og motionssvømning: For dem, der vil holde sig aktive i vandet.
- SPRINT og MASTERS: Hold for tidligere konkurrencesvømmere eller voksne, der ønsker at dyrke svømning som hobby – med mulighed for enkelte stævner.
Nyt tilbud: SVØM 15-25
Som noget helt nyt tilbyder vi SVØM 15-25, der kombinerer niveauer fra både unge- og voksenhold. Dette er et "kryds-hold" for aldersgruppen 15-25 år og skaber en naturlig overgang mellem holdene.
Har du en god idé?
Sidder du med forslag til nye hold, ændringer til eksisterende hold eller idéer, der kan gøre klubben endnu bedre? Vi vil meget gerne høre fra dig! Send dine forslag til vores Foreningskoordinator – vi er altid åbne for feedback og nye initiativer.