Velkommen til NORDs Trænerakademi 
 Fremtidens Trænere Starter Her!

Svømmeklubben NORD har taget et vigtigt skridt i udviklingen af vores klub: Vi har skabt et OnBoarding-forløb for nye trænere, som vi kalder NORDs Trænerakademi. Dette forløb er designet til at sikre, at vores trænere er bedst muligt klædt på til opgaven, så vi kan levere undervisning af højeste kvalitet i svømmehallerne.
Hvad er Trænerakademiet?

Trænerakademiet er en intensiv og målrettet uddannelse, hvor alle nye trænere skal igennem et skræddersyet program. Målet er at ensrette og løfte undervisningen på tværs af alle vores hold – fra børne- og ungdomshold til voksenhold.

Hvornår ligger det?
fredag d. 9/8 til søndag d. 11/8 (uge 32), 2024
fredag d. 3/1 til lørdag d. 4/1 (uge 1), 2025
fredag d. 8/8 til søndag d. 10/8 (uge 32), 2025

Vil du være en del af holdet?

Er du interesseret i at høre mere, eller er du klar til at ansøge? Så send en mail til vores Foreningskoordinator på mette@svommeklubbennord.dk – vi glæder os til at høre fra dig!

Ofte stillede spørgsmål om Trænerakademiet

"Vores trænere er allerede dygtige – hvorfor er det nødvendigt?"

Ingen tvivl om, at vi har nogle fantastiske trænere med imponerende tekniske og pædagogiske kompetencer. Men for at sikre, at alle vores svømmere får samme høje kvalitet – uanset hvilken træner de møder – har vi brug for at ensrette vores tilgang. Det gør klubben stærkere, mere robust og mindre afhængig af enkeltpersoner.

"Hvorfor laver I jeres eget akademi, når SVØM tilbyder uddannelser?"

SVØMs uddannelser er gode til at give generelle værktøjer, men vores fokus er anderledes. Vi ønsker at udvikle trænere med en dyb forståelse af NORDs specifikke undervisningsstrategi, så vi kan opbygge en fælles retning og en unik klubkultur.

"Hvad lærer trænere på Trænerakademiet?"

Trænerakademiet er meget mere end en traditionel træneruddannelse. Deltagerne undervises i:

  • Stilartsformidling: Opdateret teknik og ensartet undervisning på tværs af hold.
  • Personlighedsprofiler: Fokus på egne styrker, potentialer og interaktion med andre.
  • Kommunikation: Hvordan man kommunikerer klart og professionelt – både verbalt og non-verbalt.
  • Pædagogik og læringsmiljø: Skab trygge rammer og inspirerende undervisning.
  • Digitale værktøjer: Effektiv brug af klubbens platforme til planlægning og kommunikation.

Desuden lærer trænerne om vores nye lektionsplaner og narrative formidling, så de kan levere undervisning, der engagerer og motiverer svømmerne.

"Er Trænerakademiet grunden til kontingentstigningen i efterår 2024?"

Ja, det er en af årsagerne. Vi investerer i at hæve niveauet for både undervisning og oplevelse i klubben. Vi er overbeviste om, at den opgradering vil kunne mærkes – og at det er alle pengene værd.

NORDs Trænerakademi er mere end bare et kursus. Det er en investering i fremtidens trænere, i vores svømmere og i klubbens fælles succes.
Hold i dag

Instagram