&rdquoPlask og Leg&rdquo er Klubbens første børnehold, hvor børnene er alene i vandet. Her tages de første spæde skridt i retning af at blive fortrolig med det våde element.
Der er stort fokus på læring gennem leg og spejling gennem billedbeskrivelser, for at skabe interesse og engagement, samt fastholde koncentrationen på undervisningen.
De to primære evner, der øves først, er vejrtrækning og balance.
Vi arbejder rigtig meget med vejrtrækning ved og under vandkanten, for at hjælpe børnene med at blive komfortable med at få hovedet i vand, og vand i hovedet, samt at øve sig i at undgå at sluge vand i elementskiftet mellem luft og vand, samt vand og land. Dertil arbejder vi meget med balance og flydeevne, for at skabe et motorisk grundelement i vandet. Når dette er på plads, begynder vi at bygge fremdriftsteknik på fundamentet.
På &rdquoPlask og Leg&rdquo er fokus primært på at lære crawl- og rygcrawlben, med og uden plade.
Mål/fokus
- Fjerne armvinger
- Balance: Flyde på mave og ryg uden plade/orm (korrekt hovedstilling)
- Vejrtrækning: Puste ud under vandet med næse og mund (korrekt hovedstilling)
- Vejrtrækning: Alligator (åben mund, tunge lukker svælg, luft ind og ud gennem næsen)
- Elementskifte: Springe i vandet på benene
- Elementskifte: Dykke under vandet efter ringe/sidde på bunden
- Bevægelse: Crawl-benspark & Rygcrawl-benspark uden plade, strakte arme (korrekt hovedstilling)