Tid på holdet:
1-1½ år (typisk 1-3 sæsoner).
Alderskategori:
7-11 år.
Placering og trænertyper:
Undervisning i den dybe ende af bassinet med trænere på kanten.
Hjælpemidler og udstyr:
Ingen hjælpemidler bruges som udgangspunkt. Svømmebriller anbefales frem for dykkerbriller (næseklemme tilladt).
Holdbeskrivelse:
"Let Øvet" er klubbens fjerde børnehold. Her træner børnene alene i vandet med fokus på teknisk forbedring af alle svømmestilarter over korte distancer. Crawl og rygcrawl videreudvikles med faglige termer, flybevægelsen trænes motorisk og teknisk, og brystsvømning introduceres. Der arbejdes målrettet med kropskontrol, som er vigtig for at mestre de fire stilarter.
Forudsætninger for deltagelse:
- Barnet svømmer uden bælte.
- Barnet er tryg i dybt vand.
- Barnet kan flyde på mave og ryg.
- Barnet har stabil fremdrift i vandet.
- Barnet er motiveret for teknisk træning og kan følge instruktioner.
Mål/fokus:
- Balance: Flyde på mave/ryg, rotationer, saltovendinger.
- Vejrtrækning: Udånding under vand, crawl til siden.
- Elementskifte: Spring fra kanten, dykning.
- Bevægelse: Sammensat crawl og rygcrawl, fly-ben, brystben, træde vande.
Obs!
Holdtider kan ændres eller slettes med 4 ugers varsel ved få tilmeldinger.