&rdquoTekniksvømning for voksne&rdquo er et bredt teknisk hold, der favner svømmere med sparsomt kendskabt til stilarterne, som ønsker at lære den basale teknik og vejrtrækning, samt til de mere erfarne svømmere, som ønsker en mere dybdegående teknisk træning.
Holdet hed tidligere "Crawl for voksne", men grundet den stigende interesse fra voksne, der gerne vil stifte bekendtskab med og dygtiggøre sig indenfor alle fire stilarter, har holdet altså udviddet sit "repertoire".
Vi bygger stille og roligt svømmeteknisk motorik op i kroppens hukommelse, og undervisningen vil aldrig gå hurtigere frem, end at du kan følge med. Vi tror på, at en nøgle til korrekt udførelse er gennem teknisk forståelse og spejling. Vi arbejder derfor meget med at forklare, hvorfor en øvelse er god til X eller Y, og hvad det f.eks. gør ved kroppens stilling i vandet, når vi placeret hovedet på den ene eller den anden måde. Dertil prøver vi så vidt muligt at demonstrere øvelserne fra kanten, og i nogle tilfælde bede en anden svømmere vise en øvelse, så du får et eksempel at arbejde efter.
Har du et særligt mål, du gerne vil opnå, forsøger vi så vidt muligt at hjælpe dig. På sigt - når du mestendels gerne bare vil klare dig selv i bassinet - anbefaler vi at flytte over på "SVØM 100". Her vil det stadig være muligt at efterspørge feedback og programmer, men træningen er i høj grad selvstændig.
Vi bestræber os på, at alle bliver udfordret på deres eget niveau, og derfor bygges undervisningen op sådan, at den helt overordnet har et forløb, den forsøger at følge, med med plads til individuelt tilrettelægning - og du er selv med til at bestemme tempoet.
Vi opfordrer alle til at deltage i eventuelle indbudte stævner og sociale arrangementer, da det styrker samværet og sammenhængskraften på holdet og i Klubben generelt.
Mål/fokus
- Ingen hjælpemidler &ndash Brug af svømmebriller fremfor dykkerbriller
- Balance: Flyde på mave og ryg &ndash også i afsæt, samt under vand (korrekt hovedstilling)
- Balance: Rotation om bredde- og længdeaksen &ndash også i bevægelse
- Balance: Stilartsbaserede vendinger
- Vejrtrækning: Stilartsbaseret vejrtrækning (korrekt hovedstilling)
- Vejrtrækning: Udånding mens fuldt neddykket &ndash fokus på bevægelser
- Vejrtrækning: Dyk til bunden med trykudligning
- Elementskifte: Kontrollerede udspring i dyb ende
- Elementskifte: Hovedspring fra skammel og kant
- Bevægelse: Svømme under vand
- Bevægelse: Bassinlivredderprøve-øvelser
- Bevægelse: Sammensat crawl, sammensat rygcrawl, sammensat bryst, sammensat fly (korrekt hovedstilling)
- Bevægelse: Flybevægelsen fra brystet (korrekt hovedstilling)
- Bevægelse: Synkrone brystben (korrekt hovedstilling)
- Bevægelse: Træde vande