Talentholdet i Svømmeklubben NORD er det første skridt i vores Konkurrenceafdeling. Her fokuserer vi på at videreudvikle de grundlæggende færdigheder, som svømmerne har lært i vores svømmeskole, og samtidig introducerer vi dem til stævner.
Vores talenthold træner tre gange om ugen, hvor vi arbejder med teknik og udholdenhed i vandet. Derudover supplerer vi træningen med 30 minutters koordinations- og bevægelsestræning på land, for at styrke svømmernes krop og motorik.
Mange af svømmerne er blevet rekrutteret fra vores egen svømmeskole, hvor de har lært de grundlæggende svømmefærdigheder. På Talentholdet får de mulighed for at udvikle sig yderligere og blive en del af vores konkurrencehold i fremtiden.
Talentholdet er hovedsageligt for svømmere i alderen 8-11år.
OBS! Det er kun de svømmere, der har forudgående aftale med cheftræneren/holdets trænere, der skal tilmelde sig via dette link.
Tilmeldinger uden forudgående aftale fjernes.