Open Water

Åbent vand svømning med Spring i Baljen og Svømmeklubben NORD

Har du lyst til prøve muligheden af i samvær med andre glade deltagere under gode rammer, så venter der fantastiske timer sammen med andre åbent vand svømmere. Et af sæsonens mål vil være at krydse Limfjorden i Limfjordskrydseren 2021, men der er også flere andre muligheder som fx Rold Skov Open Water 2021.

Hvad enten du er nybegynder med lyst til at lære åbent vand svømning, eller du er øvet åbent vand svømmer, der gerne vil arbejde med teknik og form, så har vi et godt tilbud til dig.

Spring i Baljen og Svømmeklubben NORD tilbyder et længerevarende træningsforløb indendørs, der starter allerede nu (uge 38) og kører frem mod åbent vand sæson 2021. Det har fokus på at lære nye deltagere at svømme crawl, og en løbende forbedring af crawlteknikken for øvede deltagere. I tillæg vil der være fokus på deltagernes form og udholdenhed.

Pris

En ugentlig træning på Open Water holdet resten af 2020 tilbydes kr. 750,-​

Træningsprogram

Træningen sker i samarbejde med Svømmeklubben NORD og vil foregå i Gl. Lindholm Svømmehal. Den vil være niveauopdelt, så der er plads til både nye og erfarne åbent vand svømmere. Træneren vil dette efterår være Johnni Olesen, der senest har svømmet 548,5 km OW på 49 dage i Vendsyssel Rundt 2020.

Der tilbydes to tidspunkter for træning:

Onsdag kl. 19.45-20.45

Torsdag kl. 19.30-20.30

Træningsprogrammet for de to aftener vil være det samme.

BEMÆRK! Grundet Corona-restriktionerne kan man kun møde op på holdet den dag man er tilmeldt, dvs. er man tilmeldt onsdag, så kan man kun møde op onsdag, ikke torsdag. Det skyldes, at vi i disse Coronatider skal begrænse al udskiftning på holdene. Så snart det er muligt gør vi det naturligvis igen muligt at møde op den dag det passer bedst.

​​

Træningsforløb til åbent vand sæson 2021

Efter årsskiftet tilbydes en fortsættelse af den indendørs træning med svømmetræner frem til sommerferien 2021, samt et træningsforløb med åbent vand træningssamlinger fra juli frem til starten af september 2021. Det samlede træningsforløb forbereder deltagerne til at deltage i sommerens åbent vand stævner. Mere info om det udsendes senere.

​​Tilmelding

Tilmelding til Onsdag

Tilmelding til Torsdag

KONTAKT EN AF VORES AFDELINGER​

Har du spørgsmål der vedrører børne- og voksenhold kan du kontakte os direkte.

Har du spørgsmål der vedrører konkurrenceafdelingen kan du kontakte os direkte.