Enetimer og kurser i NORD


I Svømmeklubben NORD går vi ind for læring i fællesskab, da vi kan se, hvor stor betydning det har både for børn, unge og voksne, at man kan spejle sig i andre. 

Vi modtager dog også ofte henvendelser ang. muligheden for enetimer, og for at kunne komme én gang til et par gange, fremfor at deltage ugentligt på et fast hold gennem en hel sæson. Eller henvendelser fra forældre, hvor børnene kun er hjemme til svømning hver anden eller tredje weekend.

Vi modtager også ofte henvendelser ang. muligheden for et endagskursus i f.eks. Crawl eller Brystsvømning, eller måske ligefrem muligheden for at tage en Bassinlivredderprøve.

For at imødekomme dette, vil vi derfor gerne præsentere nogle alternativer til vores klassiske holdundervisning herunder. 

Kontakt vores Foreningskoordinator for yderligere uddybelse af tilbuddene.

1:1 timer for børn og unge op til 15 år


Med dette tilbud kan du og dit barn få en enetime i vandet sammen med en af vores utroligt dygtige trænere. Vi stiller krav om, at alle børn under 6 år, har en forælder med i vandet. Børn over 6 år, som kan begå sig i vandet uden en voksen, kan deltage uden en forælder i vandet. Det er dog vigtigt, at der er en forælder med i hallen.

Holdet er også for unge, som gerne vil have en rolig setting at stifte bekendtskab med svømning i, før de kaster sig ud i de mere socialt anlagt hold og events, vi tilbyder i Klubben.

Hvor, hvor længe og hvornår?

Det er muligt både at aftale enetimer i Vadum og Gl. Lindholm Svømmehal. Enetimerne vil oftest blive placeret i forlængelse af holdundervisningen. Kontakt vores Foreningskoordinator for at høre om mulige tider.

En enetimer varer ca. 30 minutter.

Pris og betaling

300 kr. pr. 30 minutter

Betaling foretages i så god tid som muligt og minimum 5 hverdage før ønsket placering af timen, så vi kan sikre en træner til jer.
I modtager et betalingslink fra vores Foreningskoordinator, så snart I har aftalt tid til enetimen.

1:1 timer for unge og voksne over 15 år


Har du aldrig rigtig lært at svømme, lærer du bedst, når du ikke bliver distraheret af andre svømmere, eller er den traditionelle holdundervisning ikke lige sagen for dig?

Så vil vi gerne give dig muligheden for at få en enetime, hvor træneren kun har fokus på lige netop dig og dine behov. Vores trænere kan både hjælpe, hvis du kæmper med vandskræk, er nybegynder eller træner op til noget særligt, og kun har brug for sporadisk undervisning blandet med selvtræning.

Hvor, hvor længe og hvornår?

Det er muligt både at aftale enetimer i Vadum og Gl. Lindholm Svømmehal. Enetimerne vil oftest blive placeret i forlængelse af holdundervisningen. Kontakt vores Foreningskoordinator for at høre om mulige tider.

En enetimer varer ca. 30 minutter.

Pris og betaling

300 kr. pr. 30 minutter

Betaling foretages i så god tid som muligt og minimum 5 hverdage før ønsket placering af timen, så vi kan sikre en træner til dig.
I modtager et betalingslink fra vores Foreningskoordinator, så snart I har aftalt tid til enetimen.

Endagskurser i stilarter


Har du ikke tid til altid at sætte en fast ugentlig dag af til svømning, eller trænger du måske i højere grad til en fokuseret introduktion i en stilart, hvorefter du selv kan øve videre på egen hånd?

Så er vores endagskurser lige noget for dig!

Vi tilbyder heldagskurser i hhv. Crawl, Rygcrawl, Brystsvømning og Butterfly. Du vil få en grundig introduktion - både på land og i vand - til stilarten og de grundlæggende bevægelser, der karakterierer den. Dertil vil du gennem øvelser og direkte personlig feedback få hjælp til at lagre stilarten i din motoriske hukommelse.

Kurset forsøges målrettet efter den enkeltes niveau, for at maksimere læringsudbyttet mest muligt.

Efter kurset er du klar til at øve videre på egen hånd, og er altid velkommen tilbage for opfriskning eller videreudvikling.

Hvor, hvor længe og hvornår?

Endagskurser vil oftest blive placeret en lørdag eller søndag i tidsrummet kl. 10-20 i Gl. Lindholm Svømmehal.

Et endagskursus varer imellem 4 og 8 timer alt efter stilart og målrettet niveau.

Pris og betaling

Prislejet for et endagskursus kan variere fra 1.000-5.000 kr. pr. deltager. Enkelte kurser kan koste mere.
Se kommende kurser og priser, og tilmeld dig via dette link.

(Kan du ikke se noget kursus lige nu, så henvend dig til vores Foreningskoordinator. Hun samler en liste over henvendelser og sørger for at der udbyddes et kursus igen, så snart der er tilmeldinger nok til at det kan løbe rundt.)

Bassinlivredderprøve


Arbejder du med skolesvømning, i en forening eller andet, hvor du har brug for en gyldig Bassinlivredderprøve?

Så tøv endelige ikke med at kontakte vores Foreningskoordinator. Hun er gerne behjælpelig med at finde en livredderdommer og et haltidspunkt, hvor du/I kan komme op til prøve.

I kan maksimalt være 3-4 personer oppe ad gangen pr. livredderdommer. 

Hvor, hvor længe og hvornår?

Bassinlivredderprøverne skal placeres i en hal, der har en vanddybde der svarer til eller overstiger den/de haller, du skal begå dig i.

Vi forsøger så vidt muligt at imødekomme ønsker om placering på hverdagsaftener, men oftest vil en prøve blive placeret i en weekend, da vi så er i mindst mulig kambolage med de andre vandsport-foreninger i hallerne.

En bassinlivredderprøve tager ca. 1,5-3 timer alt efter, hvor mange I er, der skal op til prøven.

Er det kun dig, der skal til prøve, skal du som minimum have én ven med, der kan agere medie i vandet til prøven.
Du skal desuden altid forberede dig til prøven, ved at læse op og se videoerne på dette link.

Pris og betaling

700 kr. pr. person + bevisgebyr på 110 kr. til SVØM Danmark.

(Når vores Foreningskoordinator har fundet en tid og dato til dig/jer, skal du/I selv tilmelde jer prøven via SVØM Danmarks nye medlemssystem. Du modtager yderligere information herom pr. mail, når I er klar til tilmelding.)