Aspirantholdet

 

Tid på holdet:
ca. 1-4 år (typisk 2-8 sæsoner)

Alderskategori:
7-11 år

Placering og trænertyper: 
Holdet undervises på langs af bassinet med trænerne på kanten.

Hjælpemidler og udstyr:
Der benyttes som udgangspunkt ingen hjælpemidler, svømmebriller (ikke dykkerbriller) og badehætte er et krav (næseklemme tilladt).


Holdbeskrivelse:
”Aspirant” er Klubbens spæde start på svømmernes rejse mod Konkurrenceafdelingen. Optagelse på holdet foregår via de faste 2-4 årlige prøvetræninger på holdet. For at komme med på holdet, skal man derfor udtages til en prøvetræning.

På ”Aspirant” kaldes det ikke længere for ”undervisning”, men i langt højere grad for ”træning". Her er der to ugentlige træninger, både i vand og på land, og svømmerne klædes på til hurtigst muligt at kunne opnå prøvetræningsinvitation på ”Talentholdet” – det første Konkurrence-hold i NORD.

Det er langt fra alle, der formår eller ønsker at gå konkurrencevejen. Det er dét, Aspirantholdet hjælper svømmere med at få afklaret.

Alle fire stilarter gennemgås med tekniske termer, med fokus på at opnå en svømmefaglig forståelse af øvelserne.

På holdet arbejder vi også med stævne-parathed, og træner både starter, vendinger, indslag, opvarmning, og ikke mindst det sociale samvær.

Det forventes af ”Aspiranterne”, at de deltager i samtlige stævner og sociale arrangementer på holdet, da det er vores måde at introducere dem til de forventninger, de vil møde blive mødt af, hvis de ender med at gå konkurrencevejen.

De ”Aspiranter”, der ikke udtages til ”Talentholdet”, vil blive tilbudt at svømme videre på ”Teens+”, senest fra det år de fylder 12. På ”Teens+” kan hårdtarbejdende, ihærdige svømmere stadig have en chance for at springe ind i NORDs Konkurrence-afdeling.


Mål/fokus


Gå gratis til svømning gennem Fritidsvejledningen
Få økonomisk støtte til kontingenter og udstyr hele 2024.
Alle børn og unge under 18 år kan kontakte den lokale fritidsvejleder via dette link.
Har du spørgsmål til dette kan du altid kontakte vores Foreningskoordinator.


Obs! Vi gør opmærksom på, at holdtider kan blive slettet og/eller flyttet med 4 ugers varsel, såfremt der er få eller ingen tilmeldinger på hold.

Undervejs i sæsonen vil vores Foreningskoordinator komme på besøg i hallen og tage billeder samt optage video af holdet. Materialet bruges til markedsføring af Klubben, dennes hold og aktiviteter både her på hjemmesiden, samt på sociale medier og trykte materialer. Ønsker du ikke at indgå i materialet, bedes du kontakte vores Foreningskoordinator hurtigst muligt efter holdtilmelding, samt gøre opmærksom på det, når hun er i hallen for at fotografere/filme. 

Tilmeld dig via dette link