Tid på holdet:
Uendelig (typisk 10-16 sæsoner)
Alderskategori:
+16 år
Placering og trænertyper:
AquaFitness undervises i midten/den lave ende af bassinet med træneren på kanten.
Hjælpemidler og udstyr:
Der benyttes som udgangspunkt ingen hjælpemidler.
Vi anbefaler brug af svømmebriller fremfor dykkerbriller, og ser gerne, at der benyttes badehætte (næseklemme tilladt).
Holdbeskrivelse:
”AquaFitness/Motionsholdet” er et af vores mest populære voksenhold, da der i høj grad er fokus på stemningen i svømmehallen. Vores AquaFitness-træner sørger for vandtræningsøvelser med musik, hvor det ikke kan undgås, at du får et smil på læben.
Undervisningen består af to forskellige elementer. Holdet starter ud med ca. 20 minutters fællestræning, og derefter er der fri motionssvømning.
Fællestræningen er AquaFitness, hvor du på en skånsom måde for led og muskler (genop-)træner og opbygger kroppen gennem Vand Aerobic øvelser. Det er en skøn måde at få pulsen op på sammen - på tværs af alle aldre.
Motionssvømning er fri, hvilket betyder, at træneren ikke står på kanten og dirigerer eller underviser. Det er helt op til dig, hvordan og hvor meget, du ønsker at svømme. Mange griber f.eks. en plade og svømme "snakke-ben". Har du ønsker om at lære at dykke, lave udspring, opnå svømmetekniske færdigheder eller lignende, kan dette dog stadig efterspørges hos træneren.
Holdet er hovedsageligt for alle over 16 år, som ønsker at dryke let til moderat motion med en sjov og skånsom måde.
Det sociale samvær på holdet prioriteres højt. Vi opfordrer alle til at deltage i eventuelle indbudte stævner og sociale arrangementer, da det styrker samværet og sammenhængskraften på holdet og i Klubben generelt.
Mål/fokus
Gå gratis til svømning gennem Fritidsvejledningen
Få økonomisk støtte til kontingenter og udstyr hele 2024.
Alle børn og unge under 18 år kan kontakte den lokale fritidsvejleder via dette link.
Har du spørgsmål til dette kan du altid kontakte vores Foreningskoordinator.
Obs! Vi gør opmærksom på, at holdtider kan blive slettet og/eller flyttet med 4 ugers varsel, såfremt der er få eller ingen tilmeldinger på hold.
Undervejs i sæsonen vil vores Foreningskoordinator komme på besøg i hallen og tage billeder samt optage video af holdet. Materialet bruges til markedsføring af Klubben, dennes hold og aktiviteter både her på hjemmesiden, samt på sociale medier og trykte materialer. Ønsker du ikke at indgå i materialet, bedes du kontakte vores Foreningskoordinator hurtigst muligt efter holdtilmelding, samt gøre opmærksom på det, når hun er i hallen for at fotografere/filme.