Der kan være mange årsager til, at du skal bruge en bassinprøve. Hos Svømmeklubben NORD har vores dygtige instruktører mulighed for, at give dig en godkendt bassinprøve.
Hvis du ønsker, at tage bassinprøven hos Svømmeklubben NORD skal du være medlem hos os i forvejen og prisen for bassinprøven skal betales oven i et ordinært medlemsskab.
Vi kan udstede et bassinprøve bevis til bassiner der er 3 meter dybe. Vi har også mulighed for, at give dig en bassinprøve i den lave del af vores bassin. Der vil stå på dit bevis hvilken dybde af bassinet du har taget bassinprøven i.
Det er en fordel, hvis du har svømmet på svøm100 eller crawl kursus inden du møder op til en bassinprøve.
Prisen for at tage bassinprøven er 700,- DKK. excl. gebyr til dansk svømmeunion (100 kr i 2022)
Bemærk:
Består du ikke prøven – skal der betales 700 kr. for en efterfølgende prøve.
Bemærk:
Bassinprøven kan kun bestilles ved aftale med Svømmeklubben NORD’s svømmeskoleleder, ved at sende os en e-mail på kontakt@svommeklubbennord.dk