Svømmeklubben NORD afholdte Aqua Camp i vinterferien

Skrevet lørdag d. 1. marts 2014

I Svømmeklubben NORD opfordrede forældrene klubben til at lade vinterferien stå i svømningens tegn. Svømmeklubben var hurtigt med på ideen. Klubbens formand Stine Sørensen er rigtig glad for, at medlemmerne selv er kommet med så god en ide. Det er vigtigt med medlemmer – der gerne vil være med til at udvikle klubbens aktiviteter.

Konceptet er udarbejdet af Dansk Svømmeunion, som sørger for materiale og vejledning til klubberne. Ugen består af masser af vandaktiviteter, livredning, udspring osv., mens mange også tager børnene med i idrætshallen. På en Aqua Camp-uge har børnene både svømmetræning og fritidslege på programmet, og de kommer hjem med nye venskaber og en stor glæde ved svømningen.

Første gang klubben holder Aqua camp i uge 8

Normalt ligger Aqua Camp om sommeren. Men hos Svømmeklubben NORD har man dog tænkt ud af boksen og åbnet for tilmelding til en uges vandaktiviteter i vinterferien (der ligger i uge 8). Michael Frellsen, der er elev som serviceassistent i klubben, fortæller, at det i høj grad var på opfordring fra forældrene i klubben, at man besluttede at afholde en Aqua Camp nu: “Vi fik jo rigtig mange henvendelser om, at forældrene var interesserede i at børnene fik nogle oplevelser i svømmehallen hen over ferien. Børnene er altid begejstrede om sommeren, når vi har afholdt Aqua Camps, så vi besluttede at arrangere en Camp i uge 8 også. Vi har samtidig fået meget hjælp fra Lars Bo Larsen fra Svømmeunionen, som gjorde det muligt at skaffe goodiebags og tasker til børnene, som de også får om sommeren.

Bredt program
Der var 18 tilmeldte til Camp’en, og der er fastlagt et program fra 9-15 mandag til fredag. Derudover tilbyder klubben pasning fra 8-9 og 15-16. Programmet har indeholdt mere svømning end klubbens sommer program. Men der har også være plads til aktiviteter i klubhuset – blandt andet bagning i klubbens nye køkken. Vejret har også været godt i uge 8, så der har været spændende udendørs aktiviteter. “Vi har fået meget ros fra forældrene og fra børnene for klubbens første vinter camp“. Dette glæder Michael Frellsen, der sagtens kan forestille sig at afholde en vinter-Camp igen.

Svømmeklubben NORD vil godt sige tak til Lars Bo Larsen fra Dansk Svømmeunion, Myrna Berger og Anne Mette Nielsen fra Aalborg Kommune for hjælp til, at det kunne lade sig gøre at arrangere en vinter Aqua Camp.

Sponsorer​

KONTAKT EN AF VORES 3 AFDELINGER​

Har du spørgsmål der vedrører børne- og voksenhold kan du kontakte os direkte.

Har du spørgsmål der vedrører konkurrenceafdelingen kan du kontakte os direkte.

Har du spørgsmål der vedrører dykkerafdelingen kan du kontakte os direkte.