Kom og oplev synkrosvømning i Vadum

Skrevet søndag d. 4. maj 2014

Lørdag d. 10. maj kl. 11.00 vil Svømmeklubben NORD’ dygtige synkrosvømmere lave opvisning i Vadum svømmehal.

​Alle er mere end velkommen til at komme og se de dygtige synkrosvømmere lave deres opvisninger, og det er gratis at komme ind og kigge.

Der er opvisning fra ca. 11 – 11:30, men er man blevet nysgerrig og kunne man godt tænke sig at prøve synkro vil der en time efter opvisningerne være mulighed for at prøve det med Svømmeklubben NORD’s dygtige trænere og svømmere.

Prisen for at hoppe i vandet og prøve synkro er blot en alm. entrebillet til 24,- for voksne og 15,- for børn.
og så

Synkrosvømning er en sport, der kombinerer styrke, kontrol, ynde, smidighed og kondition. Det beskrives bedst som ballet i vandet, som bliver udført til musik.

Vandet er både med- og modspiller i sporten. Man lærer at udnytte, at vandet bærer en oppe, men samtidig kræver synkrosvømning også en masse bevægelser, der løftes ud af vandet. Man må ikke røre bunden, når man er synkronsvømmer. Ved hjælp af bevægelser i arme og ben skal man komme ud af vandet, så det ligner, at man ”flyder ovenpå”, uden at det ser anstrengende ud. Man lærer ikke ligefrem at gå på vandet, men det er i samme boldgade!

Synkrosvømning er en sportsgren, der kræver meget af svømmerne, men man får også meget igen. Man får masser af motion på en måde, der bestemt ikke er kedelig. Samtidig er synkrosvømning en sjov og anderledes måde at være i vandet på. Man bevæger sig på helt andre måder, end man er vant til i en følelse af vægtløshed, mens man sammen med andre kan lave flotte mønstre og akrobatiske løft.

Svømmeklubben NORD's serviceassistent vil være til stede i Vadum svømmehal denne dag fra kl. 11-13 og der vil være mulighed for, at høre om mulighederne for, at gå til synkro eller et af Svømmeklubben NORD’s andre hold.


Der er også mulighed for, at høre om NORD’s Aqua camp som i år holdes både i Vadum og Gl. Lindholm svømmehal.

Du finder Vadum svømmehal her:

Vadum svømmehal
Søndermarken 20
9430 Vadum

Har du spørgsmål til arrangementet er du som altid velkommen til, at kontakte Svømmeklubben NORD’s sekretær på tlf. 98 17 41 37.​

Sponsorer​

KONTAKT EN AF VORES 3 AFDELINGER​

Har du spørgsmål der vedrører børne- og voksenhold kan du kontakte os direkte.

Har du spørgsmål der vedrører konkurrenceafdelingen kan du kontakte os direkte.

Har du spørgsmål der vedrører dykkerafdelingen kan du kontakte os direkte.