Dansk mester 2014 i synkronsvømning

Skrevet tirsdag d. 8. april 2014

DM i synkronsvømning blev afholdt lørdag den 5. april 2014 i Silkeborg, og for første gang i mange år var der tilmeldt rigtig mange svømmere, og Svømmeklubben NORD var repræsenteret ved Signe Kold Kristiansen.

Signe og Sofie viser stolt deres guldmedaljer fra DM i synkronsvømning frem.​

Signe begyndte at dyrke synkronsvømning for 8 år siden i Silkeborg Svømmeklub, og har der sin faste duet-makker Sofie Friis Christensen, som er bosat i Ebeltoft.

Begge piger har været en fast del af det danske juniorlandshold i to år, indtil holdet sidste år af besparelsesårsager blev nedlagt, men trods de geografiske finder pigerne ud af at mødes i Silkeborg ca. 2 gange om måneden for at træne sammen.

Signe træner selvfølgelig med NORD’s synkrohold, men derudover træner hun også sammen med Svømmeklubben NORD’s førstehold to gange ugentligt foruden selvtræning i Gigantium.

Signe og Sofie blev i efterårsferien inviteret til Spanien, for at træne deres duet sammen med den tidligere Puerto Ricanske OL-deltager og tidligere danske landstræner Leilani Torres.​

 Turen blev sponsoreret af Ebeltoft Camping, hvilket gjorde det muligt at de begge, sammen med deres træner Sara Nielsen, fik en fantastisk oplevelse og rigtig mange gode fif, forbedringer og færdigheder med sig hjem.

Mange timers indøvning, tilpasning og synkronisering, samt en hård og ihærdig træningsindsats både på land og i vandet, har nu båret frugt. Det lykkedes nemlig pigerne til stævnet i Silkeborg at nå deres målsætning om at blive danske mestre i duet 2014. Derudover blev det også til en flot 3. plads i kombineret hold og en 4. plads i solo til Signe.

Sidste stævne i sæsonen 2013/14 bliver den først weekend i maj, hvor DM for juniorer og årgangssvømmere afvikles i Odense. Her deltager Vanilla Mølbach Rozarth, Lisa Rye, Rikke Halle og Signe Kold Kristiansen ledsaget af træner Pusle Veng og dommer Simone Andersen.

Stort tillykke til Signe med Danmarks Mesterskabet, samt held og lykke til NORD’s synkro-piger i maj.

Opdatering! Er du nysgerrig efter at se hele Signe og Sofies opvisning kan du se den her: https://www.facebook.com/photo.php?v=10203624399231232

Sponsorer​

KONTAKT EN AF VORES 3 AFDELINGER​

Har du spørgsmål der vedrører børne- og voksenhold kan du kontakte os direkte.

Har du spørgsmål der vedrører konkurrenceafdelingen kan du kontakte os direkte.

Har du spørgsmål der vedrører dykkerafdelingen kan du kontakte os direkte.