NORD’s klubmesterskaber 2009

Skrevet tirsdag d. 24. november 2009

Klubmesterskaberne i Svømmeklubben NORD blev i år afholdt d. 20.-22. november og rigtig mange trodsede svineinfluenzaen og deltog i kampen om hvem der om søndagen skulle kåres som klubmester for Svømmeklubben NORD.


Deltagerne er både fra svømmeskolen og konkurrenceadelingen, hvor svømmere fra 6 år og op til 27 år deltog og antallet i år løb på 66 svømmere.

Som altid svømmer de ældste alle løb for at kunne være med i kampen om guld, sølv og bronze.

Den samlede Klubmester for henholdsvis damer og herrer blev Lise Lønsmann Nielsen og Tim Madsen.
Lise var i tæt kamp om guldet for piger og titlen som samlet klubmester. Hun vandt med blot 18 ned til Maria som vandt sølv mens bronzemedaljen gik til Cecilie Bak.


Tim vandt guldet for herrer og titlen som samlet klubmester for drengene, mens sølvet blev vundet af Nicholai Heide og bronzemedaljen blev vundet af Nikolaj Kühn.

Som altid blev der også uddelt en flidspokal til en svømmer for hvert hold, som trænere mener har gjort det ekstra godt både socialt, men også i bassinet. I år gik flidspokalen for K1 til Nikolaj Kühn, for K2 blev det Nina, mens det for K3 blev Sofie Riddersholm – stort og fortjent tillykke til dem.

Til sidst men ikke mindst var der pokalen for bedste langdistanceforbedring, som i år gik til Nikolaj Kühn. Pokalen går til den svømmer der har forbedret sig mest i point, i henholdsvis 800 fri for piger eller 1500 fri for drenge, i forhold til forrige år.

Stort tillykke til alle svømmerne!

Klik her for at hente resultatlisten
Klik her for at hente pointoversigten for damer

Klik her for at hente pointoversigten for herrer

Sponsorer​

KONTAKT EN AF VORES 3 AFDELINGER​

Har du spørgsmål der vedrører børne- og voksenhold kan du kontakte os direkte.

Har du spørgsmål der vedrører konkurrenceafdelingen kan du kontakte os direkte.

Har du spørgsmål der vedrører dykkerafdelingen kan du kontakte os direkte.