Menu​

Træner til K2/Assistenttræner

​Træneren vil indgå i det eksisterende trænerteam. Teamet har et tæt samarbejde med det formål at udvikle den røde tråd i svømmeklubben. Hvis du vil være med til at udvikle nogle af fremtidens svømmestjerner, så lad os høre fra dig.


Vi ønsker en træner:

- Med stort engagement, hvilket du selvfølgelig kan dokumentere fra tidligere ansættelse eller svømmekarriere - Der udstråler glæde, men også konsekvens 

- Der kan tage ansvar & inspirere svømmerne til både personlig- og sportslig udvikling 

- Der er synligt aktiv på bassinkanten og kan få svømmerne til at føle sig set og trænet 

- Der er fleksibel med hensyn til arbejdsopgaver og indstillet på at deltage i træningslejrer, stævner og sociale arrangementer.


Udviklingsmuligheder 

Du skal have mod på at være i en dynamisk klub, hvor dine arbejdsopgaver helt sikkert vil ændre sig løbende, men dine overordnede ansvarsområder vil dog være:


- Den daglige træning på klubbens konkurrencehold K2

- Med ansvar i sæsonplanlægning og daglig program

- Deltagelse i trænermøder

- Deltagelse ved stævner og træningslejr

Tidsforbruget vil gennemsnitligt være ca. 12-16 timer ugentligt.


Løn efter kvalifikationer.


Ansættelsestidspunkt 1.august 2017


Svømmeklubben NORD er en klub i vækst med omkring 1200 medlemmer og en konkurrenceafdeling med ca. 70 svømmere fordelt på 4 hold. Klubben har 40 engageret ansatte hvoraf to er på fuldtid. Vi har stor fokus på at udvikle os og går højt op i uddannelse. Vi ser samarbejde som et plus, da vi derigennem er en aktiv del af lokalsamfundet. Vi samarbejder med lokale idræts tilbud, så som fitnesscenter, Aalborg kommune / skolesvømning, indvandreprojekter mm. Vi går højt op i at skabe gode rammer for svømning og ønsker derfor at tilbyde vandaktiviteter til alle.

Du kan læse mere om Svømmeklubben NORD på www.svommeklubbennord.dk og www.facebook.com/svommeklubbennord


Ansøgning 

Ansøgningen, CV og eventuelt andet relevant materiale sendes til fam.ottesen@stofanet.dk


Ansøgningsfrist d. 1. juli 2017, samtaler holdes løbende.

Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte træneransvarlig Hans-Henrik Ottesen på mail fam.ottesen@stofanet.dk eller mobil 61941930


Mvh.

K-udvalget

Svømmeklubben NORD 

Sponsorer​

KONTAKT EN AF VORES 3 AFDELINGER​

Har du spørgsmål der vedrører børne- og voksenhold kan du kontakte os direkte.

Har du spørgsmål der vedrører konkurrenceafdelingen kan du kontakte os direkte.

Har du spørgsmål der vedrører dykkerafdelingen kan du kontakte os direkte.