Træningslejr for Talent og K3 i Løkken

Skrevet lørdag d. 16. maj 2015

Midt i april var 30 NORD-svømmere fra Talentholdet og K3 i Løkken, for at træne hårdt og lære hinanden lidt bedre at kende.

Igen i år gik turen til Løkken, hvor en god flok NORD-svømmere var taget med, og at få lov til at være holdledere på en træningsweekend er jo bare fantastisk.

​Christoffer fyldte 10 år, mens Talent og K3 var på træningslejr, så der var sørget for kagemand.

Fredag

Spændte, lidt overgearet, nervøse, ja der var alle nuancer af sindsstemninger da vi drog fra klubhuset sidst på dagen. Velankommet til Løkken var de fleste allerede faldet i snak med dem de havde kørt med derop.


Værelsesfordelingen stod Clausen for (så slap vi for at være de trælse) og derefter var der aftensmad.

Aftenens træningen var hård og det var tydeligt at vi nærmede os sengetid for nogen af de yngste svømmer og at alle havde været oppe tidligt, måske havde nogle også spist lidt rigeligt.

Sengetid kl 21:30 og ro kl. 22 og efter lidt kyssen tøjdyr var der helt ro.​

Der blev tid til en ekstra (kort) træning i Vesterhavet.

Lørdag

Morgenvækning kl. 06:30, og samling uden for træner- og lederværelset da vi skulle vække Christoffer med fødselsdagssang (10år), og derefter morgenmad og så dagens første træning. De af vores svømmer der var på kanten var i motionsrum med Marie-Louise og en løbetur til stranden.
Efter frokosten var der mulighed for at slappe lidt af på værelserne, hvilket de fleste gjorde, der var dog nogle der synes de stadig havde masser af energi så der blev løbet rundt og banket på ruderne til de andre værelser.

​Efter hvilet var der “stjæl en sko”-leg i hallen og så kom dagens første overraskelse… der var kagemand og mere end et stykke pr. mand. Kort efter var det tid til den næste overraskelse… en dukkert i Vesterhavet med Clausen, som en af de første i vandet. Som de ansvarlige voksne vi er (Hr. Torp og jeg) blev vi oppe på land så vi kunne modtage de små forfrosne (var i vandet sidste år og det er ingen fornøjelse).​​

Vi deltager i OK Benzin’s konkurrence på Facebook, og vi vil blive rigtig glade, hvis du vil hjælpe os ved at finde vores kommentar til dette opslag og klik på “Synes godt om”.

Efter endnu 2 timers træning, dog hjemme i hallen, og aftensmad med pandekager til dessert var det tid til at få vores 25 kr. brændt af og det tager tid der skal jo tænkes taktisk, men igen helt ro kl. 22 hvis ikke før på nogle af værelserne. Træner- og lederværelset sov inden kl. 23 og der blev snorket igennem.

Søndag

Ingen grund til at ligge og snue så op med os lige før kl. 7 og igang med at pakke værelser og spise morgenmad og så lige den sidste træning. Der var ikke meget kampgejst tilbage, men de kæmpede en brav kamp og det lykkes også for de fleste. Vi havde desværre et par stykker der måtte ned og ligge med begyndende influenza.

Vi afsluttede træningslejren med frokost og tror alle spiste mindst 2 fiskefileter hver.

Stadig overskud til smil, trods en hård træningslejr.​​

Endnu en gang skal der lyde en stor tak for lån af jeres børn det er så dejligt som de åbner op i løbet af sådan i weekend.


Løkken idrætscenter skal have alt den ros vi kan give for mad, facilitet og imødekommenhed.

Carsten og jeg er klar igen, men så er det min tur til at have en læselampe der virker.

Skrevet af Helle Lind, holdleder

Sponsorer​

KONTAKT EN AF VORES 3 AFDELINGER​

Har du spørgsmål der vedrører børne- og voksenhold kan du kontakte os direkte.

Har du spørgsmål der vedrører konkurrenceafdelingen kan du kontakte os direkte.

Har du spørgsmål der vedrører dykkerafdelingen kan du kontakte os direkte.