25 års Jubilæum – Dan Pedersen

Skrevet torsdag d. 26. november 2015

I dag er en meget speciel dag for Dan Pedersen og Svømmeklubben NORD, da det i dag er nøjagtig 25 år siden, at Dan for første gang kom til træning i klubbens konkurrenceafdeling.

I midten af november i året 1990, deltager Dan Pedersen for første gang i Svømmeklubben NORD's klubmesterskab. Den efterfølgende tirsdag, er Dan til træning i svømmeskolen, og her begynder hans mange årige rejse som konkurrencesvømmer. Dan bliver tilbudt at starte på klubbens dengang eneste konkurrencehold, og startede med at træne 2 gange om ugen, men allerede fra januar, begyndte han at træne med 4 gange om ugen.

Der går ikke længe, inden Dan skal med ud og prøve kræfter til stævne, hvor andre klubber også deltager. Stævnet blev arrangeret af NAGI (I dag kendt som DGI), og blev afholdt i Haraldslund svømmehal.

Igennem de næste par år, træner Dan flittigt, og i starten af 1992 deltager han ved at stævne i Rønne på Bornholm, hvor han får den første medalje om halsen. En bronze medalje i 200m fri. Senere samme år, deltog han på sin første udenlandstræningslejr, som dengang gik til Ungarn.

Da Dan startede med at være konkurrencesvømmer, var træningsfaciliteterne meget anderledes end de er i dag. Hallen har i de seneste år ændret sig merkant, til det vi i dag kende som NSBIC (Nørresundby Idrætscenter), hvor der både er svømmebassin, legeland og wellness. Bassinet var oprindeligt et udendørs bassin, hvor der var bygget glaskuppel hen over. Dette betød at i vinterhalvåret, kunne der opleves is i kanten af bassinet, og når det regnede, var det huller i samlingerne i taget, så man fik vand i hovedet når man lå på bestemte bener.

Dan har igennem sin tid oplevet mange forskellige former for stævner og på mange forskellige niavuer.

Her følger en række af Dans aktiviteter igennem de 25år han har været i klubben, og som han selv husker som højdepunkter i sin karriere:​

Svømning i hal:

DM for seniorer – bedste placering mellem de 30 bedste.

DHM – omkring årtusindeskiftet – var med til at kæmpe om oprykning til bedste rækker.

Masters:

Har ved EM og VM opnået 4. pladser på 800m fri

Har ved ”OL” for masters opnået sølv på 400IM

Har været indehaver af 2 nordiske, og 7-8 danske rekorder

Har vunder mange danske og nordiske mesterskaber.

Vandpolo:

Han var en kort overgang i Australien, hvor han deltog som målmand for en australsk klub.​

Livredning:​

  • 4 dobbelt Australsk mester i konkurrencelivredning efter ”kun” 1 års træning.
    • 3 individuelle discipliner
    • Det samlede holdmesterskab

Open water:

  • 4. plads ved EM for masters
  • 5. plads ved VM for masters
  • Har været dansk mester flere gang, og taget medaljer ved nordiske.
  • I midt 90erne, havde han den 17. hurtigste tid i verden på 25km
  • Dan her også været træner for flere svømmere ved store internationale stævner.

Finnesvømning – Det nyeste skud på stammen:​

  • 9 danske mesterskaber for masters
  • 2 sølv og 1 bronze for seniorer
  • Debut i 2012 – 4. plads på 25m bryst
  • 2014 blev det til sølv på 25m bryst, og samtidig d. 12. hurtigste tid nogensinde svømmet på distancen.

Af alle de ovennævnte ting, ar Dan selv mest glad for sin individuelle sølv medalje ved is svømning, og kigger man på resultater som hold, er DHM kampen om oprykning til bedste række, noget som har betyder meget for ham.

I december 2008 er Dan uheldig at få en arbejdsskade, hvor lægerne vurderer at han aldrig vil komme til at svømme igen.

Dan brugte efterfølgende 4½ år på genoptræning, hvor stædighed og viljen til at modbevise lægerne, var den primære drivkræft. Denne bedrift er efter Dans eget udsagn, det resultat han er mest stolt af.

Imens han var skadet, var der en svømmer på holdet, som havde flere diagnoser. I samarbejde med cheftræneren og klubben, tager Dan ansvar som en mentor for denne unge knægt, og hjælper ham til at blive et selvstændigt individ på både holdet, men også videre frem i livet.

Det at se denne knægt udvikle sig til at blive en ung mand, der i dag kan begå sig på lige fod med alle andre, er noget som virkelig har rørt Dan dybt, og som har betydet meget for ham.

Dan har i en kort periode været træner for klubbens førstehold, da klubben uventet kom til at stå og mangle en træner frem mod de forskellige DM. Dette betød at han uselvisk offerede sit eget DM, til fordel for de mange andre svømmere på holdet.

I sine mange år i klubben, har han også været svømmerrepræsentant i klubbens konkurrenceudvalg, og varetaget svømmernes interesser og ønsker.

Dans næste store mål er VM i is svømning, hvor han igen skal tage kampen op på 25m bryst, men også denne gang skal prøve kræfter med 50m bryst.

Svømmeklubben NORD ønsker Dan stort tillykke med denne specielle dag, og håber han vil blive ved med at vise NORD's farver frem på flotteste vis, som han har gjort det de sidste 25år.

De bedste hilsner

Svømmeklubben NORD

Sponsorer​

KONTAKT EN AF VORES 3 AFDELINGER​

Har du spørgsmål der vedrører børne- og voksenhold kan du kontakte os direkte.

Har du spørgsmål der vedrører konkurrenceafdelingen kan du kontakte os direkte.

Har du spørgsmål der vedrører dykkerafdelingen kan du kontakte os direkte.