4 stævner i samme weekend

Skrevet tirsdag d. 5. januar 2016

I weekenden d. 11. – 13. december, var Svømmeklubben NORD repræsenteret ved hele 4 stævner.

Amterdam Swim Cup:

Laura Christensen var sammen med det hollandske handicap landshold til stævne i Amsterdam, efter at hun havde været på træningsophold i Amersfoort, hvor det hollandske NTC (Nationale trænings center) har til huse. Ved stævnet lykkedes det Laura at sætte 3 nye PR (Personlige rekorder), og kom hjem med en masse ny erfaring og motivation til det den daglige træning.

VÅM gr. 1 og 2:

I samme weekend blev der afholdt VÅM (Vestdanske årgangsmesterskaber) for både gr. 1 og 2. Gr. 1 var i Odense, og her var NORD repræsenteret med 3 svømmere.​

Charlotte S. Jensen skulle svømme 8 løb henover de 3 dage stævnet forløb, og på 6 af dem blev det til nye PR. Hendes bedste placering blev sat på 800m fri, hvor hun formåede at sætte PR med 26 sekunder, og samtidig blive nummer 4 i årgang 2002.

Lærke Als og Steffen Vestergaard havde hver 3 løb til stævnet. Lærke lykkedes med at sætte PR i alle hende løb, med bedste resultat på hendes 400m fri, hvor hun satte flotte 10,5 sekunders PR. Steffen satte desværre kun 1 PR, på hans 100m fri.​

Ved VÅM gr. 2 havde NORD 2 svømmere afsted i Holstebro. Anna Tvørfoss Nielsen, som også før har deltaget ved VÅM, og Mathias Knudsen, som deltog ved sit første VÅM.

Begge svømmere var i aktion om lørdagen, hvor Anna svømmede 100 medley, og satte PR, og Mathias svømmede 100 fri. Anna skulle også have svømmet 100 fri, men på grund af en træls skulder blev hun trukket fra dette løb. Søndag skulle begge svømmere igen i aktion, og her svømmede Anna 50 fri og 100 bryst, og Mathias svømmede 200 fri og 50 fri. Mathias satte her nu PR på begge løb, men Anna døjede stadig lidt med skulderen, og kunne derfor ikke rigtig få fat i kroppen. Mathias’ bedste løb var hans 200 fri, hvor han satte PR i tiden 2.24.31 og kom et skridt tættere på kravtiden til DÅM. Annas var 50 fri, Hvor hun vidste gode takter i forhold til fremtidig udvikling, trods en skulder der drillede

2. Nordjyske Cup:

Stævnet blev afholdt i Frederikshavn, og her stillede NORD med ikke mindre end 20 svømmere.

Samlet set var et indbringende stævne for klubben, som hentede 10 guld, 5 sølv og 5 bronze med hjem. Ved stævnet var det kun muligt at stille om i 3 individuelle løb, og for Mikkel Juul Pedersen og Cecilie Væver, blev der gjort rent bord, med guld i alle løb.

Samlet set havde NORD 55 individuelle starter, hvoraf de 34 (62%) af dem blev til nye PR.

Næste gang Svømmeklubben NORD har svømmere i vandet, er ved Regionsmesterskaberne, som svømmes i Aabybro d. 23.-24. januar.​

Sponsorer​

KONTAKT EN AF VORES 3 AFDELINGER​

Har du spørgsmål der vedrører børne- og voksenhold kan du kontakte os direkte.

Har du spørgsmål der vedrører konkurrenceafdelingen kan du kontakte os direkte.

Har du spørgsmål der vedrører dykkerafdelingen kan du kontakte os direkte.