I weekenden fra d. 11.-13. marts deltog 4 af Svømmeklub NORD’s konkurrencesvømmere til Danish Open i svømning for svømmere med handicap. Stævnet blev afholdt i Svømmestadion Danmark i Esbjerg, og er det største internationale elitestævne på dansk grund og rummer også de nationale forbundsmesterskaber.
For Camilla var det hendes første stævne og det gik over forventning da hun kom hjem med mange medaljer. Laura Christensen svømmede sig til 3 internationale medaljer og 7 forbundsmesterskaber. Martin Kollerup svømmede rigtig godt og fik mange gode tider, men desværre uden det gav nogle individuelle medaljer. Keith Mortensen vandt 5 medaljer i den internationale konkurrence og 6 forbundsmesterskaber i alt.