NORD med til Ungdomslegene

Skrevet mandag d. 6. juni 2011

Når tusinde 13-15-årige idrætsudøvere fra Aalborgs 31 venskabsbyer samles til Ungdomslegene (UL) i Aalborg fra tirsdag den 2. til lørdag den 7. august 2011, er der selvfølgelig også NORD-svømmere med.

Foreløbig har seks svømmere fra konkurrenceafdelingen meldt sig til de internationale lege, men der er stadig mulighed for at komme med til det spændende arrangement. Kravene til deltagerne er, at de er født i 1996, 1997 eller 1998 og har nogle forældre eller familiemedlemmer, der kan give en hånd med ved afvikling af konkurrencer eller andre praktiske opgaver i løbet af legene.

Det officielle logo for Ungdomslege 2011

Deltagelse koster 500 kr., som ud over konkurrencerne dækker et sæt tøj, åbningsceremoni på Aalborg Stadion 3. august og afslutningsfest den 6. august.

NORD arbejder sammen med Aalborg Svømmeklub om konkurrence og arrangementer for UL-svømmerne, som ud over de otte fra NORD omfatter 14 svømmere fra Aalborg og 55 udenlandske svømmere. I løbet af UL er der træninger onsdag og fredag, konkurrencer torsdag og lørdag samt udflugter til Aalborg Zoo og friluftsbadet. Træning og konkurrencer foregår i Haraldslund.

Sidste frist for tilmelding er søndag d. 12. juni, hvor interesserede kan henvende sig til:
Jeanette Christensen, konkurrenceudvalget, mail: aadalen@c.dk

Hvis nogen har lyst til at hjælpe med praktiske opgaver, selv om deres børn ikke deltager i UL, er de selvfølgelig mere end velkomne til at kontakte Jeanette.

NORD-svømmerne ved UL: Hanna Ibsen, Laura Christensen, Anastasia Mortensen, Nina Paulsen, Michael Hedegaard, Ludvig Lind, Vitus Bollerslev og Martin Hedegaard.

Læs mere om UL 2011 på SIFAs hjemmeside:

http://www.sifa.dk/ul-2011-aalborg

Sponsorer​

KONTAKT EN AF VORES 3 AFDELINGER​

Har du spørgsmål der vedrører børne- og voksenhold kan du kontakte os direkte.

Har du spørgsmål der vedrører konkurrenceafdelingen kan du kontakte os direkte.

Har du spørgsmål der vedrører dykkerafdelingen kan du kontakte os direkte.