Efter 32 km kom Søren ind på en 11. plads

Skrevet mandag d. 8. august 2011

Efter at have svømmet 32 km på 7 timer og 51 minutter blev det til en flot 11. plads til Søren Mikkelsen ved FINA Grand Prix i Lac St. Jean, Canada.

Et lidt for langsomt udlæg kostede desværre en del minutter, men stadig meget godt at svømme under 8 timer i først forsøg. Det gør Søren til den hurtigste danske svømmer, som har svømmet over Lac St. Jean.
Hans tid er over 1 time hurtigere, end Helge Jensen, der er tidligere vinder af netop samme løb.

Søren var feltets yngste mand, som bl.a. bestod af mange VM deltagere og den nybagte verdensmester på 25 km åbent vand, Peter Stoychev, som desuden vandt løbet.


Efter løbet gav han Søren stor ros for hans bedrift nemlig at gennemføre løbet, der regnes for at være verdens 7. hårdeste endags event i sportsverdenen, og så oven i købet i hans første forsøg.

Under løbet varierede vandtemperaturen og lå mellem 17,5 – 21 grader og så var der en del bølger undervejs. Især mellem 16 km og 26 km inde i løbet var der hård vind og med bølger op til 2 m.

Efter løbet modtog Søren mange lykønskninger fra andre trænere, deriblandt tidligere vindere af løbet, så en rigtig rar fornemmelse at Søren få en masse ros, skulderklap og håndtryk med på vejen.

Dagen efter var der en hyldestparade for alle de deltagere, som havde gennemført løbet og her skulle Søren selvfølgelig også deltage. Optoget varede 1½ time og foregik på den måde at deltagerne blev kørt rundt gennem byen i hver deres Mustang med navn på siden. Her kunne de så sidde og vinke til alle dem, som var mødt frem for at hylde dem.

Efter paraden blev der tid til lidt afslapning med BBQ og jetski på stranden og med fyrvækeri om aftenen.

Lørdag d. 6. august er Søren igen klar til at hoppe i vandet. Det bliver ved næste afdeling af FINA Grand Prix, denne gang i Magog, Canada, hvor der skal svømmes 34 km.

Sponsorer​

KONTAKT EN AF VORES 3 AFDELINGER​

Har du spørgsmål der vedrører børne- og voksenhold kan du kontakte os direkte.

Har du spørgsmål der vedrører konkurrenceafdelingen kan du kontakte os direkte.

Har du spørgsmål der vedrører dykkerafdelingen kan du kontakte os direkte.