Mange personlige rekorder ved Speedo Cup

Skrevet fredag d. 21. oktober 2011

Tidligt lørdag morgen (ca. samme tid som avisbudene er ude), var en lille flok K3 svømmere mødt op ved NORD’s klubhus for at komme ned og svømme til Speedo Cup i Randers. Ikke alle svømmerne så lige friske ud da vi mødtes, men det kunne heldigvis ikke ses på weekendens resultater.

Sofie svømmer de sidste 25m i 100m IM​

Da vi ankom blev vi lidt overrasket over hallens lille størrelse og de mange svømmere i vandet, men vi fandt os en lille plads og svømmerne kom i vandet og fik opvarmet sammen med alle de andre.

Programmerne var lidt forsinkede, men stævnet kom i gang og fra start blev der svømmet stærkt, og heppet godt på hinanden – her var især Sofie “forgangspige” og fik også de andre med, så NORD også var med til at lave lidt stemning i hallen.

Vi lagde desværre ud med et par diskvalifikationer, men det blev heldigvis også de eneste i hele weekenden,

 for ellers blev det næsten kun til personlige rekorder i alle løb og med nogle ret store personlige rekorder i blandt.


Der blev svømmet både 5, 8 og 20 sekunder hurtigere end deres tilmeldingstider og endda i nogle løb de havde svømmet for nyligt, så begge trænere var enige om at lørdagens resultater bestemt var godkendte.

Når man er svømmer og til weekendstævne skal man ikke være bange for at stå tidligt op, for søndag var vi også tidligt oppe og fik morgenmad inden svømmerne igen skulle i vandet for at opvarme. Søndag havde svømmerne kun 2 løb hver og fortsatte de gode takter fra lørdagen med store personlige rekorder, så man kan ikke lade være med at være et stort smil efter sådan en weekend.

For Sofie og Josephine var det deres første weekendstævne og jeg håber de var lige så glade efter weekenden som jeg var, for selvom Josephine desværre blev ret syg hen mod aftenen om lørdagen og måtte hentes, så var de begge rigtig seje og svømmede begge rigtig godt til stævnet.

Tak for et godt stævne!

Skrevet af Thomas Clausen

TV Østjylland var nede til Speeo Cup og lavede dette tv-indslag.

Holder man godt øje kan man være heldig og se en NORD t-shirt

Sponsorer​

KONTAKT EN AF VORES 3 AFDELINGER​

Har du spørgsmål der vedrører børne- og voksenhold kan du kontakte os direkte.

Har du spørgsmål der vedrører konkurrenceafdelingen kan du kontakte os direkte.

Har du spørgsmål der vedrører dykkerafdelingen kan du kontakte os direkte.