Danske og nordiske rekorder til NORD Masters

Skrevet søndag d. 27. november 2011

Som en del af vores klubmesterskab var der om lørdagen indlagt flere løb for Masters, deriblandt to holdkapper, hvor det blev til danske og nordiske rekorder.

I alt blev der sat fire nordiske og fire danske rekorder på kortbane for masters herrer. Der blev sat to rekorder i to grupper på henholdsvis 4x200m fri og 4x100m hold medley.

For masters bliver man også inddelt efter alder, som man ellers kender det med årgang, junior og senior.
I gruppe A skal man være 25-29 år, men i holdkapper er det den samlede alder, der tæller så her skal svømmerne tilsammen være 100-119 år.


I gruppe B skal man være 30-34 år i de individuelle løb, men i holdkapper skal den samlede alder være 120-159 år.

I gruppe A var det Heine Brunø, Thomas Clausen, Anders Møllerskov og Alex Jørgensen der to nordiske og danske rekorder, mens det i gruppe B var Rune S. Jensen, Flemming Mikkelsen, Tue S. Jensen og Dan Pedersen de tog de nordiske og danske rekorder.

Thomas Clausen, Rune S. Jensen, Flemming Mikkelsen og Dan Pedersen har tidligere sat seks verdensrekorder for masters på langbane i Svømmeland i Nørresundby. Fire af disse er stadig danske rekorder.

Sponsorer​

KONTAKT EN AF VORES 3 AFDELINGER​

Har du spørgsmål der vedrører børne- og voksenhold kan du kontakte os direkte.

Har du spørgsmål der vedrører konkurrenceafdelingen kan du kontakte os direkte.

Har du spørgsmål der vedrører dykkerafdelingen kan du kontakte os direkte.