NORD havde 3 svømmere med ved FM/Danish Open

Skrevet onsdag d. 14. marts 2012

Den netop overståede weekend, som blev tilbragt i Esbjerg, gav mange medaljer om halsen til de 3 NORD svømmere, som deltog ved Forbundsmesterskaberne (FM) og Danish Open.

Camilla Aagaard, som svømmer i klasse S13, sikrede sig 6 guldmedaljer til FM samt 3 sølvmedaljer og 3 bronzemedaljer i Danish Open.

Keith Mortensen, som svømmer i S10/S9, sikrede sig 7 guldmedaljer til FM og 1 guldmedalje til Danish Open. Derudover svømmede Keith sig i 2 finaler, hvor han viste gode resultater.


Keith forsøger at svømme sig til en kravtid til sommerens Paralympiske Lege i London.

Laura med Per Warschows fighterpokal som hun modtog ved FM/Danish Open​

Laura Christensen, som svømmer i S9 / S8, sikrede sig 8 guldmedaljer til FM og 3 sølvmedaljer og 2 bronzemedaljer til Danish Open.


Laura forsøger ligeledes at svømme sig til en kravtid til sommerens Paralympiske Lege i London.

For Laura bød weekenden desuden på en stor overraskelse, der betød at hun udover medaljerne også fik en pokal med hjem i tasken. Laura fik nemlig overrakt Per Warschows fighterpokal, der blev tildelt for den store træningsindsats, som hun yder hjemme i klubben og de flotte resultater med kravtid til landsholdet og hendes danske rekord på 800 m fri.

Udover de flotte individuelle resultater var de tre svømmere også med til at sikre at der blev vundet en af de to holdkap pokaler der er på spil til Forbundsmesterskaberne, pokalen blev vundet i 4x50m medley.

Alle svømmerne viste flotte resultater med mange personlig rekorder.

For Keith og Laura gælder det nu om at komme tilbage i bassinet, hvor der skal arbejdes videre frem mod German Open der afholdes i Berlin. Det er nemlig ved dette stævne de har sidste for at klare en kravtid til Paralympiske Lege 2012 i London. Inden da skal begge svømmere deltage i Danish Open på langbane i Bellahøj for rasksvømmere.

Du kan se alle resultaterne fra FM/Danish Open her:

http://www.titanium-media.de/cms/sportstiming/competition/2012-03-09_155/protocol/protocol.pdf

Sponsorer​

KONTAKT EN AF VORES 3 AFDELINGER​

Har du spørgsmål der vedrører børne- og voksenhold kan du kontakte os direkte.

Har du spørgsmål der vedrører konkurrenceafdelingen kan du kontakte os direkte.

Har du spørgsmål der vedrører dykkerafdelingen kan du kontakte os direkte.