Danske Mesterskaber 2013​

Skrevet onsdag d. 3. juli 2013

Sommerferie i svømmedanmark er lig med Danske mesterskaber på langbane og hele den Danske Elite er samlet i København for at svømme noget af det bedste svømning man kan se i Danmark.

NORD svømmeklub var repræsenteret af Emil Hjermitslev, som stillede op i årgangsgruppe 1.

Emils primære løb var 100 og 200 fri, mens han samtidig havde et sekundært løb på 100 butterfly. De primære løb endte i flotte personlige rekorder, hvor Emil leverede præstationer, som klart var af de to bedste løb han har svømmet til dato. En flot kulmination på hans målrettede træning hen over foråret.

Emil leverede samtidig et solidt sekundært løb på de 100 butterfly, hvor den primære målsætning var at svømme godt uden at blive for presset, da 200 fri skulle svømmes kort tid efter. Emil svømmede meget tæt på sin personlige rekord uden at give den for meget gas. Målsætningen om god teknik blev opnået til fulde.

Han tilbagelagde 100 fri på 57.12 sek. og 200 fri på 2.06.41, hvor 200 fri kun er 1 sekund fra klubbens juniorklubrekord, som Emil nu har 2 år til at få under bæltet.​

Sponsorer​

KONTAKT EN AF VORES 3 AFDELINGER​

Har du spørgsmål der vedrører børne- og voksenhold kan du kontakte os direkte.

Har du spørgsmål der vedrører konkurrenceafdelingen kan du kontakte os direkte.

Har du spørgsmål der vedrører dykkerafdelingen kan du kontakte os direkte.