Martin fik vigtig erfaring ved LEN Cup

Skrevet søndag d. 25. august 2013

Forrige weekend deltog Martin ved LEN Cup finalen, som var hans første internationale åbent vand stævne.

Så fik vi overstået LEN Cup finalen med en 15. plads ud af 21 startende. Det var en meget stor oplevelse at svømme mod eks. Brian Rickman (sølvvinder på 25 km ved VM). Nu ved jeg i hvert flad hvilket niveau der skal til for at svømme i udlandet og for at svømme mig mod toppen.


Om fredagen skulle vi til info møde, dette var lidt underligt at få gennemgået ruten så langt fra start men det er sådan man gør til internationale konkurrencer. Herefter gik vi ned til rostadionet, hvor vi skulle svømme og her svømmede jeg så en runde på de 1250 m. Herefter var det hjem på hotellet.

Første stævne dag

Vi skulle svømme 10 km og mig og Dan havde håbet på et taktisk løb, hvor der først ville blive svømmet stærkt på sidste omgang, men dette skete ikke og det blev dødt løb fra start af, hvor jeg ikke kunne følge med uden at gå kold. Løbet gik fint resten af vejen efter at jeg var blevet tabt af førergruppen af drengene. Her efter faldte jeg tilbage til pigegruppen og fik svømmet et par runder med dem, men fordi jeg havde for meget syre i kroppen blev jeg efter et hårdt ryk nød til at slippe dem.
Sluttiden lød derfor på 2 timer og 11 minutter, som slet ikke var optimalt men da løbet udviklede sig sådan som det gjorde kunne jeg ikke gøre så meget.
Jeg endte på en 18. plads.

Anden dag

Jeg vågnede om morgenen og var meget nervøs for, hvad en enkeltstart egentligt var i åbent vand. Det viste sig som en god tur på de 5 km enkeltstart.
Jeg var nu alene fra start til slut og kunne derfor svømme et godt løb og endte på en 15. plads.

Så efter de to konkurrence dage er jeg blevet mere erfaren og er kommet på den Europæiske rang liste som nummer 37.

Jeg vil nu putte al min energi i Nordiske mesterskaber og bruge min erfaring som jeg fik fra Europa cuppen til at vinde Nordiske.

Sponsorer​

KONTAKT EN AF VORES 3 AFDELINGER​

Har du spørgsmål der vedrører børne- og voksenhold kan du kontakte os direkte.

Har du spørgsmål der vedrører konkurrenceafdelingen kan du kontakte os direkte.

Har du spørgsmål der vedrører dykkerafdelingen kan du kontakte os direkte.