Vestdanske langbanemesterskaber 2016 for juniorer og seniorer

Skrevet fredag d. 1. april 2016

​I weekenden d. 18. – 20. marts, havde NORD fornøjelsen af at kunne sende hele 7 svømmere af sted til de vestdanske mesterskaber, som blev afholdt i Aarhus. Det er det største hold NORD har haft kvalificeret i mange år, og viser med stor tydelighed, at klubben er på vej i den rigtige retning.

Holdet bestod af:

Cheftræner Patrick Levisen, som var med som træner.

Camilla Ottesen, som med hele 6 starter, var den svømmer med flest løb over de 3 dage.

Laura Christensen og Camilla Aagaard, som begge deltog som handikap svømmere, og derfor begge havde 4 starter.

Karl Meisner-Jensen, Daniel Kleist, Ludvig Lind og Steffen Vestergaard havde alle 1 kravtid til stævnet, og måtte derfor deltage i 3 individuelle løb hver. Da de 4 drenge også alle er juniorer, stillede de også op i de 3 holdkapper som var ved stævnet.

Dette betød at svømmerne tilsammen havde 29 starter fordelt på de 3 dage, og ikke færre end 20 gange blev det omsat til nye personlige rekorder.

Camilla Ottesen formåede at sætte 1 ny klubrekord på distancen 50m fri i tiden 0:28.92, og tangerede den eksisterende rekord på 100m fri i tiden 01:02.68. Begge rekorder er både junior og senior rekorder.

Der udover formåede Laura Christensen, efter næsten et år uden ny PR på distancen 100m bryst, at forbedre sin hidtil bedste tid med hele 7/10 af et sekund, og derved kvalificere sig til EM, som i starten af maj måned, skal svømmes i Portugal.

Den næste større begivenhed for klubben bedste svømmere, bliver ved Park Vendia Swim Cup i Hjørring, i weekenden d. 29. april – 1. maj. Kom og kig med, og støt vores svømmere i deres kamp mod uret og sig selv.

Svømmeklubben NORD ønsker svømmerne stort tillykke med de flotte resultater, og vi glæder os meget til at se jer og flere i aktion igen.

Sponsorer​

KONTAKT EN AF VORES 3 AFDELINGER​

Har du spørgsmål der vedrører børne- og voksenhold kan du kontakte os direkte.

Har du spørgsmål der vedrører konkurrenceafdelingen kan du kontakte os direkte.

Har du spørgsmål der vedrører dykkerafdelingen kan du kontakte os direkte.