NORD med ved Vestdanske mesterskaber

Skrevet onsdag d. 20. november 2013

Ludvig ved DÅM​

Svømmeklubben NORD havde ved de Vestdanske mesterskaber for juniorer og seniorer en enkelt svømmer repræsenteret.

Ludvig Lind er K1-svømmer, og selvom han “kun” er årgangssvømmer, og først næste år bliver junior, viser han allerede nu potentiale til at kunne lege med hos de større.

Ludvig Lind lagde fredag ud med at smadre sin gamle PR på 50 fri med ikke mindre end 9/10 af et sekund.

Blot 15 minutter senere (ikke så optimal hviletid) hoppede han i vandet igen, og svømmede op til sin PR på 50 fly.


Set ud fra det synspunkt, at han lige havde svømmet sig helt ud 15 minutter tidligere, så kan dette kun være endnu et godkendt resultat.

Efter knap halvanden times hvile, og en god gang kylling i karry med ris, var Ludvig igen klar til at svømme stærkt. Denne gang var det 50 bryst, som stod på menuen og løbet Ludvig faktisk havde kravtid i, og her viste han igen tænder. Ludvig vendte som delt nummer 1 i sit heat, og måtte desværre bare sande, at den anden var blot 1/10 af et sekund hurtigere end ham i slutspurten, og derfor blev Ludvig “kun” nummer 2 i hans heat. 

Tiden derimod kan ikke diskuteres, den var ualmindelig flot, og en PR med 64/100 af et sekund.

Mange gange tillykke til Ludvig for hans resultater ved Vestdanske mesterskaber.​

Sponsorer​

KONTAKT EN AF VORES 3 AFDELINGER​

Har du spørgsmål der vedrører børne- og voksenhold kan du kontakte os direkte.

Har du spørgsmål der vedrører konkurrenceafdelingen kan du kontakte os direkte.

Har du spørgsmål der vedrører dykkerafdelingen kan du kontakte os direkte.