Guld og Sølv til NORD’s synkropiger ved første stævne

Skrevet lørdag d. 30. november 2013

Stolte synkropiger fra NORD

Lørdag den 16. november 2013 var Svømmeklubben NORD’s synkropiger til stævne i Egå ved Århus, hvilket gik over al forventning. De tre piger fra NORD, Signe Kold Kristiansen, Vanilla Mølbach Rozarth og Lisa Rye gik op i stævnet med liv og sjæl og det belønnede sig. Vanilla og Lisa vandt sølv med deres første duet, mens Signe fik guld for hendes solo.

Pigerne havde helt ny, glitrende badedragt, hårpynt og sminke på, der var indkøbt til deres debut i vandet. 

Til synkrostævne skal pigeren vise 4 forskellige figurer foran en række dommere, hvorefter de skal vise deres musikprogram. 

Pigerne modtager karakter mellem 0,00 og 10,00 for hver af deres figurer og for hvert musik program de udfører. Efter alle deltager har været igennem, bliver karakterende lagt sammen og resultatet fra stævnet findes.

De andre synkroklubber i Danmark var meget spændte på at møde Svømmeklubben NORD’s synkropiger og se deres program til stævnet. Efter endt musikprogram fik pigerne stor klapsalut, som udtryk for at pigerne var total seje og viste imponerende overskud i deres musikprogram. Efter kun 6 måneders træning, var Lisa og Vanilla klar til at vise hvad de kunne indenfor synkrosporten, og fik tilmed medalje for deres optræden.

Næste stop for Svømmeklubben NORD’s Synkropiger er ABCDE-stævne i januar 2014, som er et lidt større stævne. Her skal pigerne igen vise deres duet og hvad vi ellers finder på at lave af programmer inden da.

Svømmeklubben NORD’s synkrohold mangler stadig flere synkropiger, før det er muligt at stille op med et holdprogram, så hvis der er piger eller drenge der vil prøve kræfter med sporten er I mere end velkommende i Gl. Lindholm svømmehal hver søndag fra 12:45 til 14:15. I kan også læse mere om NORD’s synkrohold her​

Sponsorer​

KONTAKT EN AF VORES 3 AFDELINGER​

Har du spørgsmål der vedrører børne- og voksenhold kan du kontakte os direkte.

Har du spørgsmål der vedrører konkurrenceafdelingen kan du kontakte os direkte.

Har du spørgsmål der vedrører dykkerafdelingen kan du kontakte os direkte.