Godt Regionsmesterskab for NORD’s svømmere

Skrevet onsdag d. 5. februar 2014

I år blev Regionsmesterskaberne afholdt i Skagen og med 266 svømmere i vandet skulle man svømme stærkt for at komme på skamlen.

Ud af de 266 svømmere var 17 dem fra Svømmeklubben NORD og med svømmere fra alle fire hold i konkurrenceafdelingen.

Der var både stævne lørdag og søndag, så lørdagsslik blev der ikke noget af, men mon ikke de fleste var godt tilfredse med at have byttet det ud med en masse personlige rekorder.

Uanset alder og rutine gjorde NORD-svømmerne rigtig god figur, men især svømmerne fra Talent imponerede, og trods meget lidt stævneerfaring, tog de det i stiv arm, gav de den fuld gas i vandet og svømmede røven ud af svømmetøjet, hver gang de hoppede i vandet.

Når man er afsted til weekendstævne lærer man sine holdkammerater rigtig godt at kende og hele weekenden var der rigtig god stemning, som var med til at gøre det til et rigtig godt stævne med højt humør.

Udover en go’ del personlige rekorder blev det også til en del medaljer.

Ludvig Lind fra K1 gjorde sig mest bemærket på den front med 3 guldmedaljer og 3 sølvmedaljer, men også Andreas Torp fra K3 svømmede hurtigt og sikrede sig 2 guld, 1 sølv og 1 bronze. I alt blev det til 22 medaljer til NORD-svømmerne fordelt på 8 forskellige svømmere.

Som en ekstra konkurrence i konkurrencen blev der også kåret den komplette svømmer, hvor svømmerne i de forskelige grupper skulle score flest mulige FINA point i udvalgte løb.

Den komplette svømmer blev selvfølgelig kåret for både piger og drenge og i hver af aldersgrupperne, hvor to NORD-svømmere vandt.

For pigerne (i gruppen årgang 2002 og 2003) blev det Lærke Bjerre Tange, som løb med hæderen, mens det i drengenes ældste gruppe (årgang 1997 eller ældre) blev Emil Poulsen.​

Sponsorer​

KONTAKT EN AF VORES 3 AFDELINGER​

Har du spørgsmål der vedrører børne- og voksenhold kan du kontakte os direkte.

Har du spørgsmål der vedrører konkurrenceafdelingen kan du kontakte os direkte.

Har du spørgsmål der vedrører dykkerafdelingen kan du kontakte os direkte.