Mange flotte resultater ved Danish Open og Forbundsmesterskaberne

Skrevet onsdag d. 19. marts 2014

I. H. Aalborg og NORD har startet et samarbejde og alt tyder på at det giver gode resultater for begge klubber.

Tilfredse svømmere efter en weekend i Esbjerg ved Danish Open/FM.​

I weekenden den 8.-10. marts deltog 4 svømmere fra I. H. Aalborg og NORD ved Danish Open og Forbundsmesterskabet. Stævnet er udover at være et internationalt stævne, også det danske mesterskab for svømmere med et handicap.

Ved stævnet deltog Camilla Aagaard, Laura Christensen, Jan Johansen og Keith Mortensen, men udover de svømmere vi havde sendt afsted var der også deltagelse fra 14 nationer, her i blandt Norge, Holland og Brasilien.

I Danish Open regi svømmes der indledende i de forskellige klasser af handicaps, hvor der efterfølgende svømmes super finaler – hvor der er deltagelse af de 8 svømmere som havde flest point i forhold til verdensrekorden.

Jan Johansen er eneste af de 4 svømmere, som ikke til daglig også er tilknyttet Svømmeklubben NORD, dette forhindrede dog ikke Jan i at svømme et flot stævne, hvor han både satte personlig rekord (PR) på 100m fri, og var på den vindende holdkap 4×50 hold medley.

Keith Mortensen har igennem den seneste tid ikke formået at træne 100 %, da han lige har færdiggjort og bestået sin bachelor som pædagog. Det skulle dog ikke forhindre Keith i at lave nogle fornemme tider, og både i 50 fri og 50 ryg svømmede han sig i super finalerne.

Camilla Aagaard er I. H. Aalborgs yngste deltager, men dette lod dog ikke til at genere hende, da hun i 4 af hendes løb satte så flotte PR, at de også var under de forhenværende danske rekorder.


De danske rekorder lyder nu 1:25.70 på 100m fri, 1:47.35 på 100m ryg, 0:47.68 på 50m bryst og 1:46.65 på 100m bryst.


Aagaard gjorde det så godt at hun også gjorde sig bemærket på dhif.dk ogswimnews.dk.

Sidste med ikke mindst var Laura Christensen også flyvende. Laura kom til stævnet med ét mål, nemlig at tage kravtid på 100m bryst til de europæiske mesterskaber til sommer, som skal svømmes i Eindhoven Holland.
På de to første stævnedage svømmede Laura sig til hele 5 nye personlige rekorder ud af 6 mulige, som også gav deltagelse i ikke mindre end 3 super finaler.


Om søndagen lykkedes det Laura at svømme en ny personlig rekord i 100 bryst, som samtidig var lige nøjagtig den tid det krævede at indløse billet til sommerens EM. Tiden var samtidig den anden hurtigste tid i verden der er svømmet i 2014.


Kravtiden til sommerens EM blev også bemærket og ligeledes nævnt på dhif.dkog swimnews.dk.

Traditionen tro havde I. H. Aalborg en god duel med Ringsted i holdkapperne ved stævnet, og det lykkedes I. H. Aalborg at trække sig sejrsrigt ud af 4×50 HM, hvor det blev til et spurtopgør til det sidste armtag, og med ganske få hundrededele sikrede Aalborg sig sejren.

Alt i alt var stævnet et stor succes for I. H. Aalborg, og svømmerne ser nu frem mod de næste stævners udfordringer der blandt andet tæller regionsmesterskabernes 4. afdeling.

Stort tillykke til svømmerne med de personlige rekorder, super finaler, medaljer, kravtider og danske rekorder – stærkt svømmet!

Opdatering! De gode resultater og kvalifikationen til EM nåede også på svoem.dk med denne nyhed og denne nyhed.​

Sponsorer​

KONTAKT EN AF VORES 3 AFDELINGER​

Har du spørgsmål der vedrører børne- og voksenhold kan du kontakte os direkte.

Har du spørgsmål der vedrører konkurrenceafdelingen kan du kontakte os direkte.

Har du spørgsmål der vedrører dykkerafdelingen kan du kontakte os direkte.