Verdensmesterskaber i vintersvømning

Skrevet fredag d. 28. marts 2014

Finland var vært for et et noget utraditionelt svømmestævne, nemlig verdensmesterskaberne i vintersvømning, hvor NORD var repræsenteret i form af Dan Pedersen

Dan skulle svømme 25m bryst, men ikke et normalt svømmebassin, da det i stedet var udhugget i is og dermed garanti for at vandet var dejlig koldt.


Allerede tirsdag, som han skulle svømme fredag (d. 21. marts), drog Dan afsted til Finland for at se forholdene an og vænne sig til den noget koldere temperatur, der er i Lapland på denne årstid sammenlignet med Danmark.

En uge før mesterskaberne havde han desværre været ramt at lidt sygdom, så forventningerne var på forhånd nedjusteret fra en finaleplads til en placering mellem de 20 til 30 bedste.

Forrige år deltog Dan også og svømmede der 0:17.13, men allerede i indledende svømmede han hurtigere og slog personlig rekord (og uofficelt dansk rekord) med tiden 0.16:60. Den tid var nok til at gå i finalen, hvilket han selv var meget overrasket over.​

Senere samme eftermiddag skulle finalen svømmes og selvom tiden på 0.16:72 ikke blev lige så hurtig, så svømmede Dan sig ind på en flot 2. plads, og tog dermed sølvet ved VM i vintersvømning på 25m brystsvømning.

Stort tillykke til Dan med den flotte præstation.

Sponsorer​

KONTAKT EN AF VORES 3 AFDELINGER​

Har du spørgsmål der vedrører børne- og voksenhold kan du kontakte os direkte.

Har du spørgsmål der vedrører konkurrenceafdelingen kan du kontakte os direkte.

Har du spørgsmål der vedrører dykkerafdelingen kan du kontakte os direkte.