Masser af god svømning ved Sportigan Cup​

Skrevet onsdag d. 22. oktober 2014

I forrige weekend deltog 8 NORD-svømmere ved Sportigan Cup i Randers. Masser af god svømning og personlige rekorder var med til at gøre det til en rigtig god og sjov weekend for svømmere og trænere.

Det er nærmest en tradition at inden efterårsferien for alvor starter så der svømmes stærkt i Randers, og for fjerde år i træk havde NORD’s en flok K3-svømmere med ved Sportigan Cup.

Det er som bekendt til træning at fundamentet for at kunne præstere og svømme godt til stævner ligges i form af timer og minutter i vandet. Det er til træning de tekniske detaljer øves igen og igen så man til stævnet ikke skal koncentrere sig så meget om det tekniske, men blot om at svømme stærkt på dagen.

Forberedelserne fem mod stævnet var gået rigtig godt, men til trods for det var der alligevel flere af svømmerne, der var mere spændte end sædvanligt, da de skulle svømme nogle løb de ikke havde turde give sig i kast med tidligere.

Heldigvis blev nervøsiteten og usikkerheden gjort til skamme og en af svømmerne opnåede endda en flot 4. plads i sit “frygtede” løb, så mon ikke det løb kommer på stævnetilmeldingerne lidt oftere fremover.

Set over hele weekenden kan vi ikke prale med an imponerende PR %, men til gengæld kan vi glæde os over at svømmerne lykkedes meget bedre med deres undervandsarbejde, som vi netop har arbejdet meget meget.

Lørdag svømmede de så godt at det blev til 6 finalepladser med to sølv- og en bronzemedalje som udbytte, mens de søndag mere end fordoblede finalepladserne og svømmede sig i 15 finaler, hvor det blev til en guld-, to sølv- og to bronzemedaljer.

Mathias Knudsen gjorde rigtig god figur og fik hængt hele fire sølvmedaljer omkring halsen for sin 200 m fri m, 50 m fri, 50 m ryg og 100 m ryg.

Derudover gjorde både Sofie L. Agesen, Klara H. Rasmussen og Marie M. Christensen det rigtig godt med en eller flere personlige rekorder med over 10 sek. i deres løb.

De otte svømmere vi havde med bevidste at man behøves ikke være mange afsted til stævne for at svømme sig til finalepladser og tage medaljer med hjem.

Godt svømmet og tillykke med de mange personlige rekorder og medaljerne!​

Sponsorer​

KONTAKT EN AF VORES 3 AFDELINGER​

Har du spørgsmål der vedrører børne- og voksenhold kan du kontakte os direkte.

Har du spørgsmål der vedrører konkurrenceafdelingen kan du kontakte os direkte.

Har du spørgsmål der vedrører dykkerafdelingen kan du kontakte os direkte.